By 1437.dk reklamebureau + webdesign on Mandag, 1. Marts 2021
Category: Nyhedsbrev

"Vi ville gøre det anderledes. Og det var 1437 med på!"

Hos DanBolig Bornholm ville de gerne skille sig ud fra konkurrenterne og bruge humor i markedsføringen. 1437 gav mæglerne et godt med- og modspil.

Mæglermarkedet er præget af hård konkurrence, og stik modsat forventningerne har der i corona-året 2020 været god gang i salget. Så hvordan skiller man sig ud fra kollegerne i branchen og får sin del af omsætningen og væksten? Det havde mæglerne hos DanBolig Bornholm en god idé til, og så gik jagten ind på en bureaupartner. 

"Vores tanke var at bringe både firmaet og medarbejderne mere aktivt i spil og tilsætte vores markedsføring en portion humor." - Fortæller indehaver Martin W. Kok-Hansen fra hovedkontoret i Nørregade i Rønne. "Efter at have undersøgt markedet aftalte vi et møde med 1437, hvor vi præsenterede både firmaet og vores idéer." 

Tanken om at bruge mere humor og om at gå på TV2 Bornholm med budskaberne vandt gehør, og det blev aftalt, at 1437 skulle vende tilbage med mere færdige og realiserbare drejebøger. De bedste af dem blev valgt, hvorefter filmene gik i produktion med optagelser på de udvalgte locations i Rønne og rundt om på øen.

"... og her gør vores film, som 1437 har produceret, en forskel, fordi vi altid er top of mind."

Humoren er i højsædet når vi sammen med DanBolig udforsker emnet mæglerslang

 Og når der ikke er flere huse at sælge står Byggemand-Martin klar

Fem tv reklamer - og der er flere på vej

Indehaver Martin W. Kok-Hansen fortæller om produktionen: "Det har været en positiv oplevelse at få filmene 'i kassen', og selvom der har været ændringer og tilpasninger undervejs, så har 1437 hurtigt rettet til efter forholdene, så vi kunne få vores film klar til visning på TV2 Bornholm og på de sociale medier. Vi er meget tilfredse med resultatet og planlægger flere film i serien her først i 2021."

Hvordan har effekten så været?

Er filmene blevet bemærket, og har det gjort en en forskel på salg og vurderinger?

"Ja, mine medarbejdere og jeg får virkelig mange bemærkninger med på vejen, så der bliver i høj grad lagt mærke til filmene. Vi kommer hele tiden ud og prikker til dem, der er i markedet ved at vedligeholde vores brand på den måde, så det har afgjort en effekt. Nu beslutter man sig jo ikke til at sælge sin bolig, fordi man ser en film på TV2. Men når man overvejer at sælge, skal vi altid være blandt dem, man ringer til. Og her gør vores film, som 1437 har produceret, en forskel fordi vi altid er top of mind." slutter Martin W. Kok-Hansen fra DanBolig Bornholm. 

DanBolig Bornholm er den mest sælgende ejendomsmæglervirksomhed på Bornholm med den største markedsandel på det samlede bornholmske marked. Med afsæt i de to butikker i hhv. Rønne og og Nexø dækker DanBolig Bornholm hele øen, og besidder et unikt lokalkendskab efter at have solgt fast ejendom på Bornholm siden 1976. Virksomheden lægger afgørende vægt på den optimale markedsføring af alle deres emner på vegne af køberne. Og de tager deres egen medicin ved at vælge lokale, profesionelle partnere til deres egen markedsføring.

 Ulemperne ved at bo småt bliver synliggjort i denne reklamefilm om gemmeleg på få kvadratmeter

Relaterede blogindlæg

Leave Comments