By 1437.dk reklamebureau + webdesign on Lørdag, 6. Marts 2021
Category: Nyhedsbrev

Savner du ord når budskabet skal ud?

Hvad er din konverteringsrate fra sociale medier og fra din hjemmeside? Får du overbevist dine besøgende til at klikke videre og handle med dig? Eller føler du, at det halter og kunne være bedre? Måske spiller teksterne en vigtigere rolle, end du tror.

Det kan godt være, at et billede kan sige mere end 1000 ord. Men nogle gange kan et par velvalgte ord give flere klik end nok så mange pæne billeder. Billeder kan friste og sætte en stemning, men det er ofte teksten, der får en potentiel kunde til at tage en beslutning og handle. For tekster kan fokusere budskabet, komme med det gode tilbud og sætte en tyk streg under, hvad man kan opnå som kunde.

Har du smidt 'krogen ud' på Facebook, Instagram eller andre sociale medier i form af en fristende annonce med et godt billede og et godt tilbud, så skal indholdet på den side, man klikker videre til, leve op til de store forventninger. Ordene skal være informative og sælgende, hvis konverteringsraten skal op. Og her gælder det om at skille sig, for der er jo mildest talt produkter og firmaer nok at vælge imellem på markedet.

Hos 1437 lægger vi stor vægt på velfungerende og sælgende tekster, og derfor har vi samlet nogle tips til tekster, du kan lade dig inspirere af. Vi har grupperet dem inden for følgende kategorier:

DEN GODE HISTORIE FINDES I ALLE VIRKSOMHEDER

Alle virksomheder, organisationer, butikker og producenter gemmer på gode historier. Men ofte er virksomhedens egne medarbejdere for dybt nede i 'maskinrummet' til at få øje på dem. En anden udfordring er, at virksomhedens egne medarbejdere – naturligt nok – er så optagede af deres egne produkter og tjenester, at de har svært ved at løfte blikket og skrive til de potentielle kunder, der er derude.

Derfor giver det god mening at lade en specialist udefra gå tæt på virksomheden, finde den gode historie og formulere den, så den appellerer til netop de målgrupper, man som virksomhed gerne vil have fat i.

Bruger din virksomhed specielle materialer i produktionen? Har I taget miljøvenlige initi- ativer, som I har glemt at kommunikere ud? Gemmer der sig en spændende historie bag grundlæggelsen og udviklingen af virksomhe- den? Tager I særlige sociale hensyn, eller er I en vigtig del af lokalmiljøet?

Den gode historie skal leve op til to kriterier:

Den skal være troværdig og sand. Og så skal den have appel til kunderne og kunne fungere som en kant over for konkurrenterne på markedet. Med en troværdig historie, der falder i målgrup- pens smag, er du allerede kommet langt i profile- ringen af din virksomhed.

Spørg derfor dig selv – og vær helt ærlig:

Hvorfor skal de potentielle kunder på markedet vælge lige netop dig og din virksomhed?

Det gode tilbud

Handler ikke kun om kroner og øre 

Selvfølgelig er det en fordel, hvis du kan sælge dit produkt til 99 kroner, hvis det hos alle andre koster 199 kroner og opefter. Det er svært at slå en lavere pris, men det er langt fra altid, at det gode tilbud handler om kroner og øre.

Hvad nu, hvis dit produkt holder tre gange længere end alle andres. Hvad nu, hvis du kan sælge din tjeneste som fortløbende abonnement i stedet for en stor startinvestering. Måske skal dit produkt eller din tjeneste 'pakkes om' for at stå skarpere i konkurrencen.

Her kommer teksten ind i billedet igen. Dit tilbud skal formuleres så skarpt og så tillokkende, at den potentielle kunde slet ikke kan lade være med at klikke videre og blive fristet til køb.

Husk på: Der er mange konkurrenter derude. Du skal gå på markedet med et tilbud, der er unikt.


Det nytter ikke noget, at det gode tilbud drukner i for meget tekst. Det duer heller ikke, hvis det står nederst på din website.

Her kan der også være en pointe i at lade et par friske øjne udefra se på udfordringen. Hvis man går til opgaven uden forudindtagede meninger og med opdateret viden om marked og målgruppe, kan man også bedre byde ind på formulering af tilbud, der kan flytte kunder og markedsandele.

Den klare tale

Betyder, at ingen spilder tiden

Kom til sagen i en fart i dine annoncer på sociale medier. Fortæl med det samme, hvad du tilbyder dine kunder på din hjemmeside. Skriv dine salgsbreve, så modtageren ved, hvad der skal gøres. Klar tale er en dyd i markedsføringen.

Det betyder blandt andet, at du ikke skal drukne læseren i tekst på din hjemmeside. Tekst er en disciplin, hvor begrænsningens kunst er uhyre vigtig. Skær budskabet ind til benet. Fremhæv de vigtigste pointer med grafik eller større typer. Bliver den besøgende mødt af en hjemmeside, der ligner en roman, bliver der klikket videre med det samme.

Klar tale handler også om at rydde op i alle kroge og hjørner. Hos 1437 er det vores erfaring, at der gemmer sig meget gammel tekst på hjemmesider rundt omkring. Det kan være gammel produkttekst, gamle pressemeddelelser og lignende, som er blevet uaktuelt for længe siden. Det er en god idé at tage en hovedrengøring på hjemmesiden, hvor man kommer helt ud i krogene og ryd- der ud med hård hånd i gamle tekster. 

Hvad kan du gøre for at styrke tekstkvaliteten?

Til forskel fra modefotografi, design af hjemmesider, søgemaskineoptimering, grafisk arbejde og design, så er tekstskrivning ikke nødvendigvis en sag for eksperter, for alle kan jo skrive tekster og publicere dem.

Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at det er en god idé at bruge hjemmeproducerede tekster til annon- cer og websider. Hvis du kan nikke genkendende til vores pointer med at finde den gode historie, det gode tilbud og den klare tale, kan det være guld værd at tage en professionel tekstforfatter med på råd.

Kontakt 1437, og hør mere om, hvordan det foregår i praksis. Vi har tekstforfattere med på holdet, der kan hjælpe dig med at sætte ord på dine budskaber, hvad enten det er detail, produktion eller andre brancher. Og vi giver dig gerne et uforpligtende tilbud.

Relaterede blogindlæg

Leave Comments