By 1437.dk reklamebureau + webdesign on Onsdag, 3. Marts 2021
Category: Nyhedsbrev

Generationsskifte hoss Boss Cykler - også på nettet

Boss Cykler i Balka er storleverandør af cykler - ikke alene til alle de fastboende på øen, men også i form af udlejningscykler til turisterne. Butikken blev grundlagt i 1987 og har lige været igennem et generationsskifte. Det kan også ses på nettet. 

Med en helt ny hjemmeside - fotograferet, skrevet, udviklet og produceret af 1437 - har Boss Cykler fået en opdateret profil på nettet. Hjemmesiden er blevet gennemarbejdet, og er nu teknologisk på højde med tiden og klar til en ny cykelsæson. Og hos Boss Cykler regner de med, at det - traditionen tro - bliver en travl sæson.

I Balka har Boss holdt cyklen pumpet og forretningen kørende siden 1987. Det har kun været muligt gennem konstant fornyelse, godt håndværk og et reelt handelstalent. Siden den beskedne start har Boss Cykler vokset sig større år for år, og de fungerer i dag blandt andet som Bornholms helt store udlejer af cykler.

Samtidig har både grundlæggerne og arvtagerne været dygtige til at følge med tiden og til at finde de mest attraktive cykelmærker i butikken. De senere år har det især været elcykler, der har vundet frem, og dem har Boss Cykler naturligvis også specialiseret sig i. Bornholm er som skabt til cykler med eldrevet hjælpemotor, og elcyklerne tegner sig i dag for en meget stor del af både salgs- og lejeforretningen.

Den nye hjemmeside er udviklet fra bunden. Den nye platform er naturligvis optimeret til pc, tablet og mobil. Den er hurtigt til at loade, og den er pakket med friske billeder, videoer, priser, tekster og informationer.

Den er samtidig søgemaskineoptimeret for at opnå gode placeringer i søgninger. Det er fuldstændig afgørende, da fx cykeludlejning ofte besluttes ganske impulsivt efter en hurtigt søgning. 

Besøg bosscykler.dk og bedøm selv resultatet. Når du alligevel er der, kan du jo se, om det kan friste med en ny cykel eller leje af en elcykel til ferie- og fridage. 

Relaterede blogindlæg

Leave Comments